Ulla Holt, uddannet billedkunstner, med afgang fra Århus Kunstakademi i 2010.

Jeg vil gerne vække nysgerrighed og forundring med mine malerier, der skabes med olie og tempera på lærred og papir. Farverne spiller i alle nuancer, fra de sarteste lyse til de mørkeste mørke. Arbejdet med farverne er dybt fascinerende, især den visuelle farveblanding, inspireret af neo-imoressionismen, også kaldet pointilisme, er jeg optaget af.
Sammensætningen af farver, sat tæt sammen med en vatpind, skaber  “skæve” farver og gråtoner, som jeg finder meget smukke. Ofte er det geometriske former der giver rum til farverne.

Har deltaget i flere censurerede udstillinger, f.eks Fussingø Slot, Frederikshavns Kunstmuseum, Haderslev Kunstforening, Kunstrunden Sydvestjylland, Limfjordens Kunstforening på Gimsinghoved, Thyholm og Limfjordens Kunstforenings Påskeudstilling i Lemvig.