kunstiesbjerg.dkÅbne atelierdøre
26. & 27. september 2009
kl. 11-17
|
|
Lars Henning Andersen Jeg maler ganske enkelt, fordi det er spændende. Der opstår altid noget, der ikke var tænkt på forhånd. Og den glæde, der er ved at blive færdig med et billede, giver mig et kæmpe kick og lyst til at fortsætte. I selve processen leder jeg efter ting som jeg kan gribe fat i og forædle. Denne proces kan tage lang tid, men pludselig er billedet for min del færdigt. Nu er det så op til tilskueren at digte sin egen historie. Mine billeder kan også ses hos Strandgalleriet, Vejers, Galleri X, Rungsted, Galleri ArtCorner, Randers, Galleri Mernild, Herning samt selvfølgelig i mine atelierer i Esbjerg og på Limfjordsøen Fur.
|
|||
|
|
Flemming Rendbo er autodidakt billedkunstner, der med Vestjylland som base har mange års kunstnerisk virksomhed bag sig. Arbejdsområderne
er primært maleri, men omfatter også skulpturelle produkter eller
”mystiske” objekter. Herudover er det blevet til fremstilling af
bogomslag & illustrationer & plakater & udsmykninger til
forskellige formål. Kunst
og formidling heraf er en hjørnesten i Flemming Rendbos liv: mangeårig
underviser i billedkunst i pædagoguddannelsen, initiativtager til Esbjerg
Billedskole, medlem af Ribe Amts Kunstudvalg, 1997 – 2001 formand for
dette udvalg. Medlem
af BRA, COMA IV og Blå Døre.
|
|||
|
|
Lars Waldemar Arbejder
overvejende som billedhugger men beskæftiger sig også med maleri, grafik
og blandformer.
|
|||
|
|
Jette Dümke er keramiker og underviser på kunstskole for udviklingshæmmede. Jeg har fra 1994 til 2006 været med i kunstnerduoen DYKRA med galleri i Havnegade. Efterfølgende bygget eget galleri på Lyngvej. Mine malerier er motiver fra Vestjylland samt rejseerindringer. Opgaver: Scenografi til Esbjerg Spillet, illustrationer af læsebøgerne "Mads og Fie", plakatfremstilling og scenografi til operaen "Prinsessen på Ærten" ( Nordisk H.C. Andersen Festival), design opgaver til L.E.V., design af menukort og CD cover mv. Jeg har udstillet i kunstforeninger, virksomheder, museer og på censurerede udstillinger. |
|||
|
|
Birgit Juhl og Svend Aage Aarsland har haft værksted og galleri sammen gennem flere år. Birgit Juhl er selvstændig som psykoterapeut, underviser m.m., et arbejde som også leves ud via billederne. Hun maler gerne stort og voldsomt, men forsøger at arbejde med forskellige formater, udtryk og farver. Billederne opstår undervejs og har sit eget liv, og der bliver ofte malet over igen og igen, og nye billeder opstår. Se billeder i venstre spalte. Svend Aage Aarsland tager sit
udgangspunkt i det abstrakte og benytter udelukkende oliemaling på lærred.
Billederne er modernistisk abstrakte og inspirerede af COBRA-malerne. Ofte
med en figurtegning i en voldsom farvekontrastfyldt komposition. |
|
|
|
|
|
Erik Brøndberg er født i 1954 og er opvokset i Esbjerg, hvor han altid har haft sin gang på havnen. Det er også der han henter det meste af sin inspiration. I årenes løb har han modelleret hoveder – masker, torso’er mm i et utal af materialer, men har i de sidste mange år fortrinsvis arbejdet med bronze. Erik har deltaget i flere såvel separat- som fællesudstillinger
|
|||
|
|
Erling Jakobsen har mange år bag sig som billedmager. Han arbejder overvejende figurativt abstrakt og med stor farveglæde. Han er fascineret af de rene farver og lyset i billedet. Efter endt kursus på Århus Kunstakademi præsenterer han nu også bronzeskulpturer.
|
|||
|
|
Leif Præstiin har siden 1971 deltaget i mange gruppeudstillinger, både i gallerier, kunstforeninger og kulturhuse. Han har også haft mange udstillinger på arbejdspladser, erhvervsskoler, universiteter samt i private og offentlige institutioner. Han har også virket som konsulent og instruktør i forbindelse med emnearbejder med kunst som tema. Det er efterhånden blevet til mere end 300 udstillinger, hvoraf over halvdelen har været separatudstillinger. Leif har udstillet i flere europæiske lande heriblandt Danmark, Tyskland og Belgien. |
|||
|
|
Richardt Dethlefsen er indfødt Esbjergenser og har bla. udstillet i Seoul, Dajeon, Skt. Petersborg, Oslo, Bruxelles og en lang række danske byer. Har netop lagt sidste hånd på et helt nybygget atelier på Drosselvej. |
|||
|
|
Astrid Hygom maler med akryl på lærred. Som det ses i venstre spalte er det hovedsagelig landskaber og havnemotiver. Leif Horndrup Jacobsen der er uddannet arkitekt ved Kunstakademiet i København er mest til akvareller og tegning, men behersker også oliemaleriet. Leif arbejder meget med landskaber, illustrationer croquis og portrætter. Begge
har udstillet en lang række steder heriblandt museer, gallerier,
kunstforeninger og virksomheder.
|
|
||
|
|
Lene Hassig Vilslev har gennem de sidste 10 år arbejdet som scenograf/set director på store kulturprojekter, bl.a. Kulturnatten i Esbjerg, musical, åbningsscene ved Ungdoms OL og Images of Africa. Sideløbende har Lene arbejdet med maleri, tegning, foto, blandform, skulptur og installationer, men er først begyndt at udstille de senere år (i banker, museer, gallerier mv.) Lene Hassig Vilslev har også lavet udsmykningsopgaver, plakater og illustrationer. |
![]() |
![]() |
|
|
|
Jytte Jespersen arbejder med akryl og olie, mixed media samt trådskulpturer. Inspirationskilder er naturen omkring marsken og Vadehavet, det skiftende lys, det flade landskab, den høje himmel og elementernes rasen. Oplevelser med mennesker og andre levende væsener sætter også sine spor. Farverne er en væsentlig og bestemmende del af billederne og med til at beskrive en stemning – gerne med et strejf af humor. Værkerne er en miks af abstraktioner, natur og fantasi.
|
|
|
|
|
|
Pia Laursen Billedkunstner med lang baggrund, men ret tilbagetrukket tilværelse indtil for et par år siden. Til gengæld har opmærksomheden herefter været ganske betydelig. Har først i de senere år imødekommet opfordringer til eksponering, men foretrukket lukkede udstillinger og bestillingsopgaver fra virksomheder, institutioner, fonde og private. Maler eksperimenterende akryl på lærred. Stilen går fra det naivistiske til det abstrakte –ofte lyse og douche farver, der brydes effektfuldt grafisk og metallisk.
|
|||
|
|
Johny Wilslew har gennem årene udstillet mange steder på gallerier, museer, kunstforeninger og udført en lang række udsmykninger i offentlige bygninger. Han har arbejdet med assemblage og har på det sidste koncentreret sig om ikoner. Som altid tager de afsæt i rejser foretaget til fremmede himmelstrøg, som for Johny Wilslew er en uudtømmelig inspirationskilde. Værkerne er blevet
lavet af ting, som Johny Wilslew har samlet op på sin altid søgende
vandring mod det ukendte. |
|||
|
|
Kirsten Søndergaard, uddannet billedkunstlærer. Hun maler i varme og gyldne farver med stor stoflighed. Ideer dukker op og omsættes til historier ofte med humoristiske undertoner. Har mange års erfaring bag sig som billedkunstner og underviser. Har udstillet på gallerier, kunstforeninger, private og offentlige virksomheder. Har lavet flere bestillingsopgaver og er tilknyttet et par gallerier. |
|||
|
|
Torben Rasmussen er 49 år og maler hovedsagelig abstrakte billeder i akryl, men har dog også forsøgt mig lidt med oliemalerier. Billederne og den proces de gennemgår inden det færdige resultat er ofte vidt forskellige og vist mest bestemt at den sindstilstand jeg er i. Billedet udvikler sig som regel spontant og intuitivt og jeg bevæger mig ikke frem efter nogen skabelon. Nogle gange arbejder jeg hurtigt og bruger lærredet som palet og andre gange fordyber jeg mig mere for at opnå et specielt udtryk. |
|
||
|
|
Ella Biltoft, papir – og billedmager. Mine billeder opbygges af håndgjort papir, som jeg bearbejder med binder, pigmenter, rust, ir etc. etc. Jeg arbejder både to – og tredimensional, idet jeg finder lag på lag teknikken og ideen spændende og fascinerende. Dette at en ting, et menneske, et liv, består af mange forskellige lag I min stadige søgen
efter nye måder at bruge papiret på,
samt søge nye udfordringer , deltager jeg ofte på workshops i både ind
- og udland. |
|
||
|
|
Gustaw Iwinski er født i Polen 1955. Gustaw udfordrer sine
alsidige kunstfærdigheder ved at lade sig at inspirere af omverden,
menneskets komplicerede forhold og musikken. Gustaw har deltaget i mange separat- og fællesudstillinger gennem årene. I Esbjerg har han permanent udstilling hos ”Lysmesteren” Kongensgade 97.
|
|
||
|
|
Inspiration til malerierne hentes i litteraturen, naturen og mytologierne. Opgaver bl.a. |
|
|
|
|
|
Connie Borgen er født i 1958 i København, opvokset i Esbjerg, uddannet gymnasielærer nu fuldtids billedkunstner. Har været i mesterlære som billedkunstner hos de russiske malere Alexander Thieme og Peter Reichet og den danske maler Gerda Swane. Deltager jævnligt i kunstkurser. Jeg udtrykker mig bedst i olie, og det er efter mere end 30 år stadig mit foretrukne materiale. Sædvanligvis maler jeg halvabstrakte land og vandskaber, og derudover portrætter på bestilling. Glaskunst er også blevet en stor kunstnerisk udfordring for mig, og sideløbende med oliemaleriet, arbejder jeg konstant med former og farver og lys i glas. Jeg støber unika glasskulpturer i Bulls-eye glas. Kombinationen af materialer fascinerer mig til stadighed. |
![]()
|
![]() |
|
|
|
Niels Kongsbak, født 14. juni 1952 er autodidakt billedkunstner. Jeg har levet af min kunst siden 1995. Jeg arbejder fortrinsvis med maleriet (akryl på lærred), men der bliver også tid til at lave stentøjsfade og glasmalerier. Har også galleri i Rørholmsgade i København, hvor der er åbent 1. søndag i hver måned. Har udstillet i mange gallerier og har lavet en lang række udsmykningsopgaver. Jeg arbejder i det daglige i mit atelier på havnen, og der er altid mulighed for at kigge ind.
|
|||
|
|
Jytte Krarup, billedkunstlærer/autodidakt. Jeg arbejder med akrylmaleri og smykker. Mine inspirationskilder er naturens uendelige rigdomme, mennesker, kulturelle strømninger og smukke materialer. Jeg tilstræber et udtryk præget af ærlighed og originalitet i en stadig søgen. Jeg har eget atelier/galleri på min bopæl. Derudover deltager jeg i kunsthåndværkermarkeder over hele landet samt udstiller i kunstforeninger. Jeg deltager i kurser flere gange årligt. På min egen hjemmeside kan du følge med i mine aktiviteter.
|
|
|
|
|
Gitte
modtager ikke |
Gitte Hadrup, keramiker
Læreruddannet 1971. Uddannet Kolding Kunsthåndværkerskole 1989 Eget
værksted og butik fra 1990-2008. Herudover
laver jeg også akvareller.
|
|||
|
Arne
modtager ikke
|
Arne Gundestrup Uddannet reklametegner Autodidakt billedkunstner Medlem af BRA - Billedkunstnerforeningen i Ribe Amt Har bl.a. udstillet i Kulturhuset Ølgod, Told & Skat, Esbjerg, Vestjydsk Bank Esbjerg, Esbjerg Museum, BRA/Esbjerg Seminarium, Industrien, Esbjerg, Musikhuset Esbjerg, Helle Kommune Quedens Cafe, Ribe, Pakhuset, Esbjerg, Museet Ribes vikinger |
|||
|
|
Lilli Ann Gundestrup Autodidakt billedkunstner. Inspireret af hverdagen, min interesse for teater, musik, billedkunst og det farverige kulturliv i almindelighed. Jeg har gennem en årrække arbejdet som socialpædagog med udviklingshæmmede børn og unge - hvor jeg anvender maleriet som terapi. Maleriet har gennem de seneste år optaget mig mere og mere og hjulpet mig til at udtrykke mine personlige følelser. |
|||